Lille psykologisk ordbog

A   B   C   D   E   F   G   H   I   J   K   L   M   N  O  Top
  P   Q   R  S   T   U   V   W   X   Z   Æ   Ø   Å

Når man er interesseret i personlig udvikling og terapi, er det ofte man støder ind i ord, forkortelser eller udtryk som ikke lige er til at forstå. Herunder kan du finde forklaringer på en række udtryk. Hvad står eksempelvis OCD for? Hvad er forskellen på en psykiater, en psykolog og en psykoterapeut? Eller hvad er socialangst?
 
Ordene står i alfabetisk rækkefølge. Du skal bare trykke på det første bogstav i det ord du søger i alfabetet herover og rulle ned til du finder det.
 
Er der et ord eller begreb du synes der mangler og gerne vil have en forklaring på, er du velkommen til at skrive til mig her.
 
A
 
ADD
ADD står for ”Attention Deficit Disorder”. De samme symptomer som ADHD, men uden hyperaktivitet. Indre uro, opmærksomhedstab og svingende impulskontrol. Ligesom ADHD erkendes sygdommen ofte senere i livet, men opstår typisk i barndommen.
 
ADHD
ADHD star for “Attention Deficit Hyperactivity Disorder”. En dysfunktion karakteriseret ved hyperaktivitet, opmærksomhedstab og svingende impulskontrol. Desuden ses ofte problematikker med at strukturere og planlægge sit liv. Selvom ADHD oftest opstår i barndommen, sker det tit, at den først erkendes senere i livet. De hyperaktive problematikker kan aftage med alderen og i stigende grad overtages af en indre uro. Typisk livshistorie indeholder mange skift i arbejde, uddannelse, kærester osv. ADHD blev tidligere kaldt DAMP.
 
Agorafobi
Agorafobi betyder angst for åbne pladser. Fobien er ofte forbundet med problemer med at være sammen med mange mennesker, købe ind, køre i bus og være udenfor hjemmet.

Akatisi
Akatasi er rastløshed udenfor kontrol. Eksempelvis er det ved akatisi umuligt at sidde stille i længere tid. Akatisi ses ofte som en bivirkning ved behandling med antipsykotisk medicin.
 
Alkoholisme
Alkoholisme er den tilstand man befinder sig i når alkohol i høj grad kontrollere ens liv. I stedet for at alkohol bliver brugt i lille omfang. En alkoholiker bestemmer ikke selv hvornår han vil drikke, selvom han ofte bilder sig selv det ind. Kun 3 % af de personer der søger behandling for alkoholisme, kan sammenlignes med "ham nede på bænken". Nogle teorier betragter alkoholisme som en sygdom og det er blandt andet denne betragtning den verdensomspændende organisation Anonyme Alkoholikere læner sig op ad.
 
Angst
Alle mennesker oplever engang imellem angst. Det er en reaktion på en oplevet farlig situation. Desuden kan angst også være eksistentiel som dødsangst, da vi jo alle skal dø og tanken om det kan ramme os hårdt med mellemrum. Den sygdomsprægede angst omfatter tilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Angsten opleves forskelligt og kan have forskellige symptomer.
 
De kropslige symptomer kan indebærer:

  • rysten
  • øget svedtendens 
  • hjertebanken
  • svært ved at få luft  
  • svimmelhed  
  • varme eller kuldefølelse  
  • svaghedsfornemmelse i kroppen  
  • tunnelsyn 
  • maveproblemer  
  • vandladningstrang  
  • uro i kroppen  
  • kvalme

De psykiske symptomer kan indebærer:

  • fornemmelse af at være fanget
  • trang til at løbe væk  
  • trang til at gemme sig 
  • sorg  
  • vred på sig selv  
  • opgiven  
  • håbløshed  
  • panik  
  • tanker om at man er ved at dø  
  • fornemmelse af fremmedgjorthed overfor verden  
  • føle sig fjern 
  • lav selvtillid og selvværd 

Generelt kan man sige om angst at det forbereder kroppen på at reagere på en fare, om den er reel eller ej. Kroppen kan reagere på tre forskellige måder hvor symptomerne dog kan ligne hinanden. De tre måder er: kamp, flugt eller ligge stille.


Automatiske tanker
Udtryk fra den kognitive psykologi der omhandler de tanker alle mennesker har som ikke er under vores direkte kontrol. Tanker der ofte er af negativ karakter og som identificerer os med.


Anoreksi
Anoreksi er en spiseforstyrrelse hvor du væger dig ved at spise. Dette medfører vægttab som er tilsigtet og vedligeholdt af personen der lider af anoreksi. En del af sygdommen indebærer at personen har en forvrænget opfattelse af egen krop og en frygt for fedme. Der er som oftest dybereliggende årsagerne til tilstanden. Anoreksi kan være livstruende, da kroppen kan blive så afkræftet at organerne ikke længere kan fungere.


Tilbage til top


B


Bipolar lidelse
Bipolar lidelse blev førhen kaldt manio-depressivitet og er stadig kendt som dette i folkemunde. Ved en bipolar lidelse svinger personen mellem mani og depressivitet. Dog kan en af disse være mere fremtrædende end den anden. Når personen med en bipolar lidelse er i den maniske periode er vedkommende opstemt, fuld af ideer og med manglende hæmninger. Desuden bliver dømmekræften svækket og personen kan finde på mange planer og ideer. Dette går tit udover det sociale liv og giver uansvarlig adfærd. Når vedkommende overgår til den depressive fase opstår der skyldfølelse over de ting personen har sagt og gjort under den maniske periode og der er klare depressive tendenser. Der kan forekomme psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer, hvilket i mange tilfælde gør en indlæggelse nødvendig.
 
Borderline
Borderline er en psykisk lidelse. Den kan beskrives som manglende indlært evne til at rumme og integrere behagelige og ubehagelige følelser hos sig selv og andre. En person med borderline har grundlæggende svært ved at tro på at de overhovedet har behov og at de har retten til at sige fra. Dermed har personer der lider af borderline svært ved at mærke egne behov, end sige hensigtsmæssige måder at tilfredsstille disse behov på. En person med borderline er stærkt usikker og i tvivl om sit eget selvbillede. Ofte ser mennesker med borderline verdenen i sort/hvid og har hurtigt skiftende humør. Det er en svær lidelse og er ofte invaliderende i forhold til arbejde, sociale og familiemæssige relationer. Borderline diagnosen er det samme som en diagnose af emotionel ustabil personlighed.


Bulimi
Bulimi er en spiseforstyrrelse hvor personen har svært ved at kontrollere indtaget af mad. Der er symptomer som overspisning med efterfølgende opkast, konstant kontrol af vægten, samt at man ofte spiser alene. En person der lider af bulimi er for det meste normalvægtig.


Tilbage til top


C


Tilbage til top

 
D


Delerium
Delerium er en tilstand af forvirring. En bevidsthedssvækkelse hvor virkelighedesopfattelsen er svag. En person med delerium føler sig fjern fra verden og tankestop, samt ligegyldighed kan opstå. Der kan være tale om en psykotisk tilstand, en såkaldt organisk psykotisk tilstand betinget af skader i hjernevævet eller en forgiftning.
 
Depression
Depression er en tilstand, hvor man gennem længere tid føler håbløshed, ulyst, uforklarlig tristhed og manglende overskud og evne til at opretholde dagligdagens aktiviteter.


Følgende kan være symptomer på en depression:

  • du føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode
  • du har mistet interessen for de fleste ting og mangler din sædvanlige energi og drivkraft 
  • du bebrejder dig selv og føler skyld  
  • du mangler selvtillid og har svært ved at se meningen med livet  
  • du kan ikke koncentrere dig og følge med i en almindelig samtale  
  • du isolerer dig og orker ikke socialt samvær  
  • søvnkvaliteten er dårlig og du vågner tidligt om morgenen – eller sover omvendt alt for længe  
  • du har enten stærkt nedsat eller overdreven appetit  
  • der kan forekomme selvmordstanker

Fysiske smerter, konstant hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de første tegn på en begyndende depression. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress. Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være opfarende, ubeslutsom, irritabel, aggressiv og til at bebrejde omgivelserne. Der kan også være alkoholmisbrug eller anden misbrug, som selvmedicinering for at lette symptomerne. Symptomerne på at man har en depression kan altså vise sig på mange forskellige måder og i alle mulige kombinationer og sværhedsgrader. Normalt vil en ubehandlet depression varer omkring 6-12 måneder.


Dysfori
Dysfori er en kortvarig forstemthed af timers til dages varighed, præget af tristhed, koncentrationsbesvær, nedsat energi samt anspændthed, irritabilitet og sårbarhed med let vakt vredesudbrud. Kan ses efter indtagelse af alkohol, i restitutionsfasen efter infektionssygdomme samt ved epilepsi. Nogle kvinder oplever dysfori i dagene før menstruation.


Dysfunktionel familie
En dysfunktionel familie er en familie hvor de følelsesmæssige relationer ikke fungerer. En familie eksempelvis præget af svigt, alkoholmisbrug, vold eller incest. De fleste familier fungerer ikke perfekt og dette gør dem ikke nødvendigvis til en dysfunktionel familie; ikke så længe de grundlæggende relationer er i orden og der er en fornemmelse af tryghed og kærlighed.

Dyssocial personlighedsforstyrrelse
Ved en dyssocial personlighedsforstyrrelse har personen svært ved at mærke skyldfølelse. Personen har endvidere svært ved at leve op til sociale forpligtelse og vedkommende vil ofte opføre sig ligegyldigt eller afstumpet overfor andre mennesker. En person med dyssocial personlighedsforstyrrelse bliver let aggressiv, frustreret eller voldelig og vil i de fleste tilfælde skyde skylden for dette på andre. Med til dette hører ligeledes at bortforklare de negative konsekvenser af ens handling. Personen er impulsstyret og gør hvad vedkommende har lyst til lige her og nu, uden overvejelser om konsekvenser på længere sigt. Tit ses misbrug i forbindelse med denne personlighedsforstyrrelse. Forstyrrelsen viser sig oftest i puberteten og begynder eksempelvis med problemer i skolen og kriminalitet.


Dystoni
Dystoni er betegnelsen for ufrivillige spændinger (spasmer) i muskler, som kan resultere i abnorme bevægelser og stillinger af kropsdele eller lemmer.


Dystymi
Dystymi er en tilstand med mere end 2 års varighed af konstant lettere depressiv sindsstemning, men hvor symptomerne ikke er en egentlig depression. Dystymi begynder gerne i barndommen eller ungdommen, og er i modsætning til depression lige hyppig hos mænd og kvinder. Personligheden er præget af langvarig nedtrykt stemning med konstant bitterhed og utilfredshed. De få perioder med mere normalt humør er gerne af kortere varighed.

 


Døden
Døden er et faktum som ingen af os kan komme udenom. Ligegyldigt om vi er religiøse, tror på reinkarnation eller andet, så er det et faktum af den krop vi har, vil sygne hen og forsvinde. Døden er således en kilde til angst og er i flere tilfælde det bagvedliggende tema i angsttilstande. Det er dog også ofte et emne som mange undgår, da det simpelthen er for svært at tale om. Ingen ved jo rigtig hvad der sker når vi dør, og det i sig selv kan være skræmmende. Men tanken om døden kan også være positiv og give livslyst. Tænk hvis man skulle leve for evigt? Hvordan ville man så finde energien og lysten til at leve, man skal jo alligevel altid være her. Som psykolog og eksistentiel tænker Irvin D. Yalom beskriver, så er døden som et faktum det der slutter livet, mens tanken om døden kan sætte os fri. Døden er endnu et eksistentielt tema som ingen mennesker kan komme udenom at forholde sig til. Både ved andre menneskers død og i sidste ende ved ens egen.


Tilbage til top


E
 
Ensomhed
Ensomhed har mange aspekter. Ensomhed kan være social eller en fornemmelse af ensomhed selvom du er sammen med andre mennesker. Desuden er ensomhed også et dybt eksistentielt tema, da vi alle er ensomme forstået på den måde at ingen kende os helt og fuldt. Vi går også alle den sidste vej mod døden alene. Ensomhed kan være en kilde til angst, både socialt og eksistentielt. Men at undersøge ens forhold til ensomhed kan give nye muligheder og dybder i forhold til andre mennesker. Dermed kan man sige at ensomhed faktisk kan give grobund for tilknytning, nærvær og samhørighed.


Eksistentiel psykoterapi
Den eksistentielle psykoterapi fokuserer på de eksistentielle grundtemaer og hvordan vi som mennesker forholder os til disse. Grundtemaerne er eksempelvis døden, friheden, ensomheden, kærligheden og meningsløsheden. I mange psykiske problematikker er det de eksistentielle vilkår der er baggrunden. I den eksistentielle tankegang er det frigørende og nødvendigt at konfrontere sig med den angst disse temaer også indeholder, for at kunne leve et mere fuldt liv. Modsat psykoanalysen, hvor terapeuten tolker klientens udsagn, vil en eksistentiel terapeut snarere være en støtte i at ufordømmende undersøge klientens forhold til sig selv og livet. I den eksistentielle terapi arbejdes der ikke med diagnoser, men med tilstande som det enkelte menneske oplever.


Eufori
Eufori er en stærk følelse af lykke og glæde. En opløftet grundstemning og ukritisk optimisme. Euforiske oplevelser kan blandt andet ses ved brug af euforiserende stoffer som eksempelvis amfetamin. Eufori ses også ved psykiske lidelser som eksempelvis den maniske periode af en bipolar lidelse.


Tilbage til top


F


Fobi
En fobi er angst i forhold til specifikke situationer og er oftest uforståelig for personen selv. Det kan eksempelvis være angst i forbindelse med tandlægebesøg, edderkopper, sociale situationer, eksamener eller åbne pladser.


Frihed
Frihed er et eksistentielt grundtema. Og ganske svært at beskrive kort. Jean-Paul Sastre skrev at mennesket er dømt til friheden, med hvilket han hentyder til at vi ikke har et valg. Vi er i bund og grund frie og må tage dette ansvar på os for at leve livet fuldt ud. Mange mennesker oplever sig ikke frie og ser mange forhindringer og problemer. Det er helt naturligt. Men i grunden har man altid et valg, selvfølgelig præget af de fysiske omstændigheder. Du kan altid vælge at gøre noget andet end det du gør, især når du indser at du selv må tage ansvar. Frihed er i sig selv befriende, men kan være årsag til stor angst da det medfører ansvar for egne valg og eget liv. Selvom vi i bund og grund er fri, har friheden også en modsætning. Som beskrevet er der nogle fysiske rammer og omstændigheder der binder en. Ligeledes kan der være økonomiske eller andre betingelser der gør at man er bundet. Derfor er friheden forbundet med det at være bundet. Alligevel har du altid et valg til at agere indenfor de rammer du er i. Og at bryde dem indenfor de muligheder der er.


Tilbage til top


G


Generaliseret angst
Generaliseret angst er en vedvarende angsttilstand, som ikke hænger sammen med bestemte situationer. Bekymring over dagligdagens begivenheder og udfordringer er en del af angsten. Tanker om mulige ulykker i fremtiden, katastrofetanker og negative tankemønstrer, er ligeledes ofte en del af den generaliserede angst. Tilstanden skal have været vedvarende i over et halvt år. Symptomerne er det samme som ved andre angsttilstande og indbefatter nervøsitet, svedtendens, hjertebanken og svimmelhed.


Tilbage til top


H


Tilbage til top
 
I


Indre barn
Et populært udtryk fra den terapeutiske verden. Henviser til den del af os der stadig er barn og som oftest er undertrykt. Altså vores barnlige og legesyge side. I mange tilfælde en del af os som vi har gemt væk, da denne ikke blev set og hørt af vores forældre. Tit har denne del brug for omsorg og tryghed; en tryghed som man kan opnå at give sig selv.
 
Intenderede tanker
Udtryk fra den kognitive psykologi der omhandler de tanker som vi har kontrol over.


Tilbage til top


J


Tilbage til top


K


Katastrofe tanker
Tankemønstrer der omhandler de forfærdelige scenarier fremtiden kan bringe i stedet for at fokusere på de positive aspekter.


Kerne
Det er en igangværende og historisk langvarig diskussion om mennesket har en kerne. Der er teorier der mener at påvise begge. Normalt i en terapeutisk situation vil en kerne betyde at du føler en indre sammenhæng, kan udtrykke hvad du føler uden at komme i tvivl. Men eksempelvis et socialkonstruktivistisk perspektiv vil hævde at en kerne som sådan ikke eksistere, da vi er formet af de sociale omstændigheder.


Kærlighed
Man kan sige at kærlighed er et eksistentielt tema. Alle mennesker oplever kærlighed, eller manglen deraf. På den måde vil man altid på et eller andet tidspunkt i sit liv forholde sig til kærlighed. Der er mange forskellige former for kærlighed. Eksempelvis den erotiske kærlighed, kærligheden til dine forældre, venskabelig kærlighed og kærlighed til menneskeheden. I parforhold er kærlighed selvfølgelig en vigtig bestanddel og i Danmark næsten en uundværlig del af et forhold. Ifølge psykoanalytiker og eksistentiel tænker Erich Fromm, er det afgørende om man i et parforhold kan gå fra den første forelskelse og idealisering af hinanden, til det han benævner moden kærlighed. Ved den modne kærlighed har du et mere realistisk syn på din partner og accepterer fejl og mangler, såvel som styrker. Den modne kærlighed er i sit udtryk mere roligt og afslappet end en stormende forelskelse og den bibringer parforholdet dybde og tryghed.


Tilbage til top


L


Ludomani
Ludomani er defineret som en afhængighedstilstand der er karakteriseret ved hyppigt gentagende episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser. Der kan være mange årsager til hvorfor man spiller. Spænding, underholdning, håb om at vinde penge eller andet. Spil kan ændre vores humør og spændingen kan give en følelse af eufori. Det er når du ikke længere kan kontrollere dit spil at du er ludoman.


Tilbage til top

 
M


Mani
Mani er på mange måder det modsatte af depression. En person med mani er glad, opstemt og optimistisk. Dog kan humøret være ganske lunefuldt så personen ved den mindste modsigelse bliver voldsomt vred. Ved mani ser man typisk en overvurdering af en selv, selvhævdelse, masser af planer og ideer, samt generelt øget aktivitet. Dømmekræften bliver svækket og de normale hæmninger mindskes. Dette går oftest udover sociale relationer og giver uansvarlig adfærd. Som regel har den maniske person ingen klar erkendelse af sin sygdom og ønsker derfor ingen hjælp eller behandling.


Meningsløshed
Er livet meningsløst? Det har mange nok spurgt sig selv om med mellemrum. Meningsløshed er et eksistentielt tema, som de fleste mennesker møder i deres liv. Vi ved jo ikke hvad det hele handler om, selvom mange mener de har svaret. Livet, Universet og mennesket er en gåde. En gåde der fra et vist perspektiv ikke giver mening. Hvorfor foretager vi os det vi gør? Hvor er vi på vej hen? Hvad er meningen? Spørgsmål som for de fleste ofte presser sig på og kan skabe forvirring og angst. Samtidig er det en måde at reflektere over eget liv og vælge nye retninger. Meningsløshedens modsætning er mening. En mening som mennesket selv fylder livets tomrum ud med. Vi skaber så at sige vores egen mening med livet. Det er befriende og nogle gange angstfyldt, da det stiller os foran eget ansvar for livet. Meningsløshed kan være et tema bag angst og depression. Det er ikke noget vi kan komme udover, men vi kan lære at forholde os til meningsløsheden og se mulighederne i den. Den eksistentielle tænker og psykolog Viktor Frankl har i flere værker beskrevet mening og meningsløshed. Han var under anden verdenskrig i koncentrationslejr og så her hvordan mennesker der kunne finde mening i livet overlevede bedre og overvandt flere vanskeligheder. Ud fra disse oplevelser i en meningsløs vold som koncentrationslejrene præsenterer, opstod hans tanker om logo-terapi. En terapiform der fokuserer på at finde mening i det meningsløse og herfra trække energi og livslyst.


Misbrug
Ifølge WHO´s (verdens sundheds organisation) definition er en misbruger den, der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til:

  • mærkbare psykiske forstyrrelser
  • nedsat fysisk sundhed 
  • ødelagte menneskelige relationer 
  • manglende evne til at fungere socialt og økonomisk

Rusmidler skaber afhængighed. Diagnosen afhængighedssyndrom benyttes, når en person i sin adfærd opfylder de kriterier, som fremgår af diagnosesystemet ICD-10 (International Classification of Deseases), der er udarbejdet af WHO.
En person lider af et afhængighedssyndrom, når 3 eller flere af følgende kriterier har været til stede inden for et år:

  • trang
  • svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen 
  • abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse
  • toleranceudvikling 
  • dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug 
  • vedblivende brug trods erkendt skadevirkning

Tilbage til top


N


Negative tanker
Ofte automatiske tanker der giver et negativt selvbillede. Har ofte ikke rod i virkeligheden, men er indlært i barndommen.


Neurosteni
Neurosteni tilhører gruppen af psykosomatiske sygdomme og reaktioner. Symptomerne på neurosteni er blandt andre:

  • Tendens til træthed
  • Irritabilitet overfor lyde og andre ydre stimuli
  • Overfølsomhed overfor aggressivitet og ubehageligheder
  • Psykosomatiske reaktioner som hovedpine, mavesår og svimmelhed.

Tilbage til top


O


OCD
OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger. OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. OCD findes i alle sværhedsgrader.  Lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optrædende tvangstanker og handlinger til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger.


Oplevelsesorienteret psykoterapi
Oplevelsesorienteret psykoterapi bygger på et eksistentielt og humanistisk grundlag. Der lægges vægt på samspillet mellem mennesker og den overordnede værdi er at mennesket tager ansvar for sit liv og lever ansvarligt med andre. Udgangspunktet er at ethvert menneske er unikt og kun kan mødes og forstås ud fra individets egne oplevelser af sig selv og sin tilværelse. Dermed er den oplevelsesorienterede psykoterapi, i modsætning til psykoanalyse, ikke fokuseret på tolkninger, men mere på at hjælpe klienten til selv at forstå sine mønstrer og tage ansvar for sit liv. Oplevelsesorienteret psykoterapi har den fænomenologiske metode som referenceramme. Det indebærer blandt andet at man som udgangspunkt arbejder med det der er i fokus hos klienten og tager klientens oplevelser alvorligt og seriøst.


Tilbage til top


P


Paranoia
Paranoia er en tilstand af vrangforestillinger. Paranoia ses hos ellers velfungerende mennesker, og indikere at vrangforestillingerne kun omhandler et enkelt eller enkelte aspekter af vedkommendes liv. Eksempelvis at man er overbevist om at man er syg, trods at lægerne ikke kan finde en sygdom og man måske tror at lægerne lyver for en.


Personlighedsforstyrrelse
Ved personlighedsforstyrrelse, handler man impulsivt og uoverlagt uden at tænke på konsekvenserne. Personlighedsforstyrrelser er udtalte forstyrrelser af personlighedsstrukturen, som ikke er en følge af organisk eller anden psykisk lidelse. Forstyrrelserne viser sig som regel allerede i barndommen eller senest i opvækstårene og varer livet igennem. Man er lunefuld og uforudsigelig og har svært ved at styre sit temperament og sin vrede, især hvis man bliver bremset i at følge sine impulser. Man kommer let i konflikt med andre. Personlighedsforstyrrelser omfatter således adskillige af personlighedens områder, specielt holdning, følelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre. Forstyrrelserne medfører unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, der oftest går ud over personen selv eller skaber vanskeligheder i forhold til omgivelserne.
 
Psykiater
En psykiater er en person der har studeret medicin og er læge. Efterfølgende har vedkommende specialiseret sig indenfor psykiatri og er dermed speciallæge i psykiatri. En psykiater må i modsætning til en psykolog og en psykoterapeut udskrive medicin. Behandling hos en psykiater vil ofte være medicinsk, altså med psykofarmaka, kombineret med korte samtaler.


Psykoanalyse
Psykoanalyse er en gren inden for psykoterapien. Udspringet er Sigmund Freud’s banebrydende arbejde indenfor forståelsen af den menneskelige psyke. I en klassisk psykoanalytisk tilgang gør man brug af fri association, hvorefter psykoanalytikeren tolker det du siger. Det adskiller sig fra mere humanistiske retninger, hvor psykoterapeuten ikke har et decideret svar på klientens vegne, men hjælper klienten til at finde sine egne svar og sandheder. Man kan sige at en psykoanalytisk terapeut forholder sig mere neutralt og fortolkende, end eksempelvis en oplevelsesorienteret psykoterapeut.


Psykolog
En psykolog er en person der har studeret psykologi på Universitet og kan kalde sig cand.psych. Uddannelsen til psykolog er hovedsagelig teoretisk og indebærer ikke at man selv i høj grad skal gå i terapi. Der er dog inkluderet praktik såfremt den studerende ønsker at arbejde som klinisk psykolog. Titlen psykolog er beskyttet så kun personer der har en cand.psych., eller cand.pæd.psych. kan kalde sig dette.


Psykofarmaka
Betegnelse for medicin mod psykiske problemer. Eksempelvis antidepressiv medicin.


Psykopati
Ældre betegnelse for dyssocial personlighedsforstyrrelse. Bliver ikke længere brugt, da psykopati og psykopat har fået en nedladende værdi.


Psykose
En psykose er en mental tilstand hvor personen enten har sanseoplevelser (hallucinationer) som andre ikke har, eller i et stort omfang fortolker verden anderledes end andre mennesker (vrangforestillinger). Både hallucinationer og vrangforestillinger kan være til stede på samme tid. Det er forskelligt, hvor meget psykosen påvirker den enkelte. I nogle tilfælde præger psykosen alle aspekter af personens opførsel og tænkning. I andre tilfælde er psykosens indflydelse mindre, og vedkommende kan trods psykosen måske godt gennemføre aktiviteter som at gå på arbejde, følge en uddannelse eller købe ind og lave mad. Stærkt psykotiske mennesker er svært invalideret og kan ikke få en hverdag til et hænge sammen.
 
Psykoterapeut
En psykoterapeut er en person der har studeret på et psykoterapeutisk uddannelsessted. Det er en privat uddannelse. En psykoterapeut der har gået på et af de kvalitetsgodkendte uddannelsessteder er man sikker på har en grundig uddannelse bag sig. I denne uddannelse er der blandt andet lagt stor vægt på det praktiske aspekt af terapi; altså hvordan du rent faktisk taler med mennesker og hjælper dem. Der er ligeledes en teoretisk del af uddannelsen som dækker at psykoterapeuten har en god forståelse af den grundlæggende psykologi. Desværre er titlen som psykoterapeut ikke beskyttet, hvorfor det kan være en god ide at undersøge vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund, både i terapi og andre relevante uddannelser. Mange psykologer og psykiatere har efterfølgende taget en psykoterapeutisk uddannelse.
 
Præstationsangst
Præstationsangst kender de fleste mennesker som den sorte klap der kan gå ned ved eksempelvis en eksamen eller en jobsamtale. Når den sorte klap går ned, bliver det svært at præstere optimalt eller måske i det hele taget. Præstationsangst er ikke udtryk for manglende forberedelse eller indsigt i sit stof - ofte tværtimod. Præstationsangst hænger sammen med de forventninger man har til sig selv og resultatet af præstationen. Ligesom det hænger sammen med de forestillinger man omkring konsekvensen ved ikke at præstere optimalt.
 
PTSD
PTSD er en forkortelse for “Post traumatic stress disorder”. Det er en psykisk tilstand som opstår som reaktion på en traumatisk hændelse i ens liv. Det kan have store konsekvenser for dem der rammes af PTSD. Tilstanden griber omfattende ind i ens hverdag og man reagere som om man stadig er midt i den traumatiske situation. Der kan være daglige genoplevelser af situationen og tankemylder der er uden for kontrol, samt ukontrollerbare følelser. Sådanne oplevelser og følelser kan være invaliderende og ofte føler mennesker med PTSD ikke at de kan genkende dem selv fra før. Dermed ses ofte et tabt af identitetsfølelse og manglende kontinuitet i oplevelse af en selv. PTSD ses hos torturofre, ofre for vold, mennesker der har været indblandet i krigshandlinger og andre voldsomme begivenheder. Men det kan også ses i forbindelse med store livs ændringer som en ubehagelig skilsmisse, taber af et barn eller lignende. Hos personer med PTSD ses tit depression, angst, misbrug, hukommelsesproblemer, søvnbesvær og anspændthed. Vanskeligheder kan komme lige efter den traumatiske hændelse eller måneder senere.

 

Tilbage til top

 
Q


Tilbage til top
 
R


Tilbage til top
 
S


Selvtillid
Selvtillid handler om i hvor høj grad man stoler på sine egne evner. At man stoler på at man kan klare de situationer verden sætter en i og ikke opgiver. I modsætning til selvværd er selvtillid rettet mod at kunne noget, en udstråling af kompetence, hvor selvværd er en fornemmelse af eget værd.
 
Selvværd
Selvværd kan bedst beskrives som en persons oplevelse af at være noget værd – bare fordi man er til. Altså at man er noget værd uden alle de ting man kan, uden at skulle præstere eller vise sig frem. Det handler også om accept af egne følelser, både de behagelige og de ubehagelige.


Skizoid
At være skizoid hentyder til en udpræget indadvendt personlighed. Hertil hører emotionel kølighed, almen ulyst, nedsat evne til at udtrykke følelser, ringe seksuel interesse, præference for at være alene, manglende interesse for venskaber og relationer, samt manglende situationsfornemmelse. En skizoid person har svært ved at knytte følelsesmæssige bånd, da det er forbundet med ubehag.

Skizofreni
Skizofreni er en sindslidelse der er karakteriseret ved hallucinationer og vrangforestillinger. De kan også være andre symptomer som sløvhed, mangel på indre sammenhæng, manglende initiativ og tendens til social isolation. Der kan ligeledes være sproglige forstyrrelser hvor personen ikke kan udtrykke hvad vedkommende mener og der ikke er sammenhæng i udtalelser. Desuden ses ofte en logik der ikke er åbenlys for andre mennesker. Ydermere kan der være tale om symptomer som katatone, altså hvor personen laver bevægelser og står i stillinger som ikke giver mening. Skizofreni er en ganske alvorlig tilstand og kan for mange være invaliderende. Før i tiden blev skizofreni også kaldt ungdomssløvsind.
 
Socialangst
Socialangst er en frygt for at blive negativt vurderet af andre mennesker eller komme til at opføre sig pinligt. Symptomerne er det samme som ved angst, og inkludere ofte rødmen, hjertebanken, katastrofetanker, selvkritik, rysten på hænderne og øget svedtendens. Kan i nogle tilfælde være så invaliderende at det er svært for personen med socialangst at opholde sig udenfor sit hjem.
 
Spiseforstyrrelse
Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme hvor man fokuserer meget på mad. Anoreksi og bulimi er de spiseforstyrrelser de fleste har hørt om. Selvom de to sygdomme minder meget om hinanden er de forskellige. Bulimi starter ofte på samme måde som anoreksi med at man går på slankekur og taber sig meget. Nogle personer veksler både mellem anoreksi og bulimi, hvor de i perioder sulter sig og i andre overspiser for derefter at kaste op. Hvad enten man har anoreksi eller bulimi sulter man sig. Hvis man har anoreksi spiser man meget lidt og taber sig på den måde. Hvis man har bulimi springer man typisk måltider over for derefter at overspise og eventuelt kaste maden op igen. Pr. definition er forskellen på anoreksi og bulimi at man får spiseanfald hvis man har bulimi. Det gør man ikke hvis man har anoreksi. Når man har anoreksi vejer man mindst 15 procent under normalvægten, mens man ved bulimi oftest har en normal vægt.


Stress
Der er mange definitioner på stress og alt efter hvem du taler med, kan du få forskellige ting at vide. At det er indefra kommende, udefra kommende eller en kombination af ydre pres og din måde at håndtere det på. Som udgangspunkt kan man sige at stress er når en person oplever at der er en ubalance mellem de krav der stilles til dem og de ressourcer de har til rådighed til at leve op til disse krav. Ydermere kan man sige at oplevelsen af stress er psykisk, men ofte har man ligeledes flere fysiske symptomer. Symptomerne minder meget om angst, og en langvarig stresstilstand kan føre til angst og depression. Mennesker reagerer forskelligt på de samme omstændigheder, derfor har vi alle forskellige tærskler for stress. Den er således en subjektiv vurdering om en given situation er stressende. Nogle ser ud til at kunne klare meget, mens andre har svært ved blot små opgaver. Stress er faktisk en ophobning af energi i din krop og kroppen reagere som om du er i en faresituation og skal være fuldstændigt parat. Det er en tilstand som kroppen ikke har godt af at være i i længere tid. Men kortvarig stress for eksempel op til en deadline, er normalt ikke et problem. Det kan faktisk få folk til at arbejde mere fokuseret. Problemet opstår når man ikke formår at komme ned fra dette stressniveau følgende, eller ens liv er så fyldt med opgaver at man ikke har tid til ro. Stress hænger tit sammen med perfektionisme og angst for ikke at leve op til forventninger man tror at omgivelserne har til en og som man har til sig selv.


Sygesikring
Igennem din læge kan du i visse tilfælde få en henvisning til psykologsamtaler. Det vil sige hos en psykolog der har overenskomst med sygesikringen og ikke hos en psykoterapeut. Sygesikringen dækker så en del af din betaling, men du skal stadig betale 378 kroner for første session og 312 for efterfølgende. Under normale omstændigheder kan du maksimalt få tilskud til 12 samtaler. Din læge skal henvise dig til en psykolog hvis:

  • et menneske du elsker og holder af, dør (forældre, søskende, barn).
  • du har været udsat for vold, voldtægt eller røveri indenfor det sidste halve år. 
  • du bliver ramt af en alvorlig invaliderende sygdom. 
  • du har været i et trafikuheld der giver dig psykiske problemer. 
  • du har fået en provokeret abort efter 12. graviditetsuge. 
  • du er pårørende til en alvorlig psykisk syg person 
  • et nært familiemedlem lider af en alvorlig invaliderende sygdom, som eksempelvis cancer. 
  • du har forsøgt at begå selvmord. 
  • du har været udsat for incest eller lignende mishandling. 
  • du er mellem 18-37 og har fået diagnosticeret en depression af din læge.

Hvis bare et af de ovennævnte er dit tilfælde, har du ret til en henvisning til psykolog.


Tilbage til top



 
Tvangstanker
Tvangstanker er tilbagevendende ideer eller tankerækker, der er uønskede og uacceptable for personen der oplever dem En person med tvangstanker oplever ofte disse som invaliderende. Tvangstanker har tit et angstpræget og uhyggeligt indhold. 


Tourettes Syndrom
Tourettes Syndrom er en neurologisk betinget forstyrrelse forårsaget af en kemisk ubalance i hjernen. Oftest begynder symptomerne i 2-15 års alderen og varer resten af livet. Tourettes Syndrom er ikke en sindslidelse, men en neurologisk forstyrrelse. Symptomerne indbefatter blandt andet tics, ufrivillige lyde, stammen, eller andre talefejl. Der kan forekomme tvangstanker eller tvangshandlinger. Ofte ses Tourettes syndrom i forbindelse med ADHD, hvorefter diagnosen hedder Tourette plus.


Transseksualitet

Transseksualitet er en følelse af at man er født i en krop med det forkerte køn. Eksempelvis at man er født som mand, men føler sig som kvinde. Ofte har personen der er transseksuel en trang efter at skifte køn.


Transvestitisme
En transvestit føler sig ikke som fanget i et forkert køn, men har behov for at klæde sig ud som det andet køn. Oftest vil det være en mand der har trang til at klæde sig ud som kvinde. Trangen behøver ikke have seksuel karakter, men har det oftest.


Tilbage til top
 
U


Ungdomssløvsind
Ældre betegnelse for skizofreni.


Tilbage til top
 
V


Vrangforestillinger
Vrangsforestillinger er en ide eller en forestilling som en person har, men som ikke er forankret i virkeligheden. Derfor har andre mennesker svært ved at forstå hvad personen oplever. Det er en psykotisk tilstand og kan eksempelvis udforme sig som stemmer der fortæller en hvad man skal gøre. Ses ofte i forbindelse med skizofreni.

Tilbage til top
 

 

 
Y


Z


Æ 
 
Ø 
 
Å


Tilbage til top