Hvad er angst?

Alle mennesker oplever engang imellem angst. Det er en reaktion på en oplevet farlig situation. Desuden kan angst også være eksistentiel som dødsangst, da vi jo alle skal dø og tanken om det kan ramme os hårdt med mellemrum. Den sygdomsprægede angst omfatter tilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Angsten opleves forskelligt og kan have forskellige symptomer.
 
De kropslige symptomer kan indebærer:

  • rysten
  • øget svedtendens
  • hjertebanken
  • svært ved at få luft 
  • svimmelhed 
  • varme eller kuldefølelse 
  • svaghedsfornemmelse i kroppen 
  • tunnelsyn
  • maveproblemer 
  • vandladningstrang 
  • uro i kroppen 
  • kvalme


De psykiske symptomer kan indebærer:

  • fornemmelse af at være fanget
  • trang til at løbe væk 
  • trang til at gemme sig
  • sorg 
  • vred på sig selv 
  • opgiven 
  • håbløshed 
  • panik 
  • tanker om at man er ved at dø 
  • fornemmelse af fremmedgjorthed overfor verden 
  • føle sig fjern
  • lav selvtillid og selvværd


Generelt kan man sige om angst at det forbereder kroppen på at reagere på en fare, om den er reel eller ej. Kroppen kan reagere på tre forskellige måder hvor symptomerne dog kan ligne hinanden. De tre måder er: kamp, flugt eller ligge stille. Alle sammen reaktioner der kommer fra reptilhjernen og gør en i stand til at reagere hurtigt på en fare – om den er virkelig eller ej.


Udover de ovenstående kategorier af angst, er der ligeledes eksistentiel angst. Denne angst kommer fra livets dilemmaer – at livet dybest set er uforståeligt og at verden også er meningsløs. Derudover kan temaer som frihed, ensomhed og døden anspore den eksistentielle angst. I mine øjne er håndtering og forståelse af eksistentiel angst en vej til at få mere ud af sit liv og lære at leve med eksistensen uundgåelige paradokser. Det giver mere dybde i relationen til andre som til dig selv.

Har du spørgsmål om angst eller om hvorvidt terapi kan være en hjælp er du velkommen til at kontakte mig her.